Ladeløsning til Skjøde: »Et fornuftigt og stærkt samarbejde, så enkelt det kan siges«

Ladeløsning til Skjøde: »Et fornuftigt og stærkt samarbejde, så enkelt det kan siges«

Ansvarlighed står højt på dagsordenen hos H. Skjøde Knudsen A/S (Skjøde) – En landsdækkende totalentreprenør og projektudvikler – Og når det kommer til elektrificering og lade-løsninger, er de ikke blege for at melde ud.

Den fynske bygningsentreprenør har siden 2023 været kunde hos Base2Charge; vi er en dansk og uafhængig udbyder af ladeløsninger samt udstyr til virksomheder, boligforeninger og kommuner. Samarbejdet passer som fod i hose på Skjødes planer for fremtiden, når det kommer til den grønne omstilling.

”Som aktør i en branche, der står for markante CO2-udledninger i DK, har vi et stort medansvar for at bidrage og sætte skub i den grønne omstilling. Dét ansvar tager vi på os, og derfor implementerer vi løbende en række ’ansvarlige tiltag’, som sætter fokus på bæredygtighed i alle facetter af vores virksomhed,” siger Kristian Kronsbjerg, teknisk chef og bæredygtighedsleder i Skjøde.

Og det er netop her, elbiler kommer ind i billedet. Skjøde vil nemlig på sigt kun have elbiler i deres bilflåde. For et par år tilbage kunne det virke som et drømmescenarie, men fremtiden er flyttet ind, og de fossil-drevne biler hos Skjøde bliver stille og roligt udfaset. Det stiller store krav til ladeinfrastrukturen hos Skjøde.

Base2Charge leverer ladeløsning til Skjøde

Attraktiv prisstruktur, levering til tiden og fleksibilitet. Eller sagt på en anden måde: Tre gode grunde til, at Skjøde valgte Base2Charge som leverandør. Det sidste var specielt vigtigt for Skjøde. Vi har ikke kun leveret ladestandere til Skjødes domicil; vi står også for al administration og afregning over for medarbejdere, så Skjøde-ansatte (og andre for den sags skyld) ikke skal gøre andet end at sætte stikket i bilen og lade op. Nemt, enkelt og lige ud ad landevejen.

Forud for samarbejdet var Skjøde ude og afsøge markedet. De lavede en shortliste på tre virksomheder inklusiv Base2Charge. Her er en nedslagsliste over gode argumenter for at valget faldt på Base2Charge.

Ingen app og abonnement

Da Skjøde startede deres søgen efter en ladeløsning, virkede det til, at alle seriøse ladeløsninger kom med en app og et abonnement. Men de blev glædeligt overrasket hos Base2Charge. Gennemsigtighed er vejen frem, som vi siger i Base2Charge.

Egen elaftale

Skjøde havde allerede en fremragende el-aftale. De behøvede ikke at ændre på denne for at vælge os som deres leverandør af ladestandere og kontrolpanel til administration af deres ladepunkter. Skjødes el-aftale sikrede dem energi fra vedvarende kilder som vindmøller, hvilket passer perfekt med deres ambitioner om bæredygtighed.

Medarbejderløsning uden bøvl

Vores løsning fjerner alt besvær og administration forbundet med opladning af elbiler. Vi tager os af alt fra opsætning af ladestandere til løbende administration og afregning. Dette betyder, at Skjøde-ansatte kan parkere, tilslutte deres elbil og ikke bekymre sig om noget – heller ikke i privaten for de ansatte, som har en ladeløsning derhjemme.

“Et fornuftigt og stærkt samarbejde, så enkelt det kan siges. Det har været nemt at komme i gang med ladeløsningen, og vi har det fulde overblik og ingen administration. Det har været den rigtige løsning for os,” siger Andreas, og afslutter: “Vi har store ambitioner. Det kan godt være, at ladestandere er et lille skridt. Men det er vigtigt for os i Skjøde.”

En vision er et valg

I takt med at CO2-kravene løbende bliver opstrammet, har Skjøde ikke kun taget de nødvendige skridt på vejen til at blive mere ansvarlige – men vil også være med til at skubbe branchens ambitionsniveau indenfor bæredygtighed, hvilket tiltag som disse understøtter: Ladeløsning, tjek. Certificering af eget domicil, tjek. De har nemlig fået certificeret deres domicil gennem DGNB-certificeringen – en branchespecifik certificering, der vægter økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed – og har fået tildelt en rekordhøj guld-certificering under kategorien “Bygning i drift”. 

“Hos Skjøde har vi forpligtet os til en rejse mod øget bæredygtighed, hvilket afspejles i vores seneste tiltag. Vi er stolte af at have opnået en guld-certificering for vores domicil gennem DGNB-certificeringen.”

I dag er det cirka otte måneder siden (marts 2024), at infrastrukturen blev skabt, og ladepunkterne sat op. Og det kører bare – ligesom det jo skal.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om, hvordan Base2Charge kan hjælpe din virksomhed med at etablere en ladeløsning, så tag fat i John Nyhøj Kristensen.

Administrerende direktør

John Nyhøj Kristensen

+45 24 82 08 65 

jnk@base2charge.com

Læs flere gode kundehistorier

“God løsning”, “Helt i top”, “Nemt, enkelt og ligetil”. Det er bare nogle af de udtalelser, som vores kunder giver os, når vi har spurgt. Vi har samlet en kollektion af kundehistorier, som du sikkert kan spejle dig i. Fra den lille virksomhed med én ladestander til den større virksomhed med flere ladestandere og medarbejderløsning.

Sådan lader du din elbil

Tilslut kabel til laderen og elbilen

Scan QR-koden til MobilePay,
brug betalingskort, eller…

…brug RFID-brikkel på toppen af laderen 

Godkend reservering – du betaler kun for det, 
du lader

Ladningen af din elbil starter

Du skal være velkommen til at kontakte os. 

Så finder vi i fællesskab den bedste løsning til dig.

Østerbro 4
5690 Tommerup
+45 70 60 28 60
info@base2charge.com
CVR 42048054