Kom godt i gang med Base2Charge
Her har vi samlet svar på de meste stillede spørgsmål, så du nemt kan finde den information, du har brug for.
For medarbejderen
Brug af lader
Få hjælp til at komme i gang med at bruge din lader.
Det er heldigvis nemt at lade din bil ved en af vores ladebokse.
Sådan gør du:
1. Sæt stikket i
2. Scan din ladebrik
3. Afslut din ladning ved at låse bilen op, og fjern fablet efter inden 30. sek.
Har du valgt autostart på din ladeboks, starter ladningen så snart du sætte kablet i.
Har du en ladeboks fra Ratio eller Easee, kan du hente deres app. Søg efter Ratio EV Charging eller Easee i din Play Butik eller App Store.
I app’en kan du lave en fast ugeplan eller udskyde din ladning til et bestemt tidspunkt.
Du har også mulighed for at lade din private bil på ladeboksen opsat af din arbejdsgiver. Hver bil får sin egen ladebrik, så forbruget bliver adskilt.
Udgiften til firmabilen videresendes til arbejdsgiveren, og udgifterne til din private bil betaler du over din almindelige strømregning.
Elpriser
Her finder du information om, hvordan vi beregner dine udgifter.
Hver dag indhenter vi spotpriser og tariffer fra Energidatastyrelsens database.
I appen fra din strømleverandør, kan du se hvad en kWh koster på de forskellige tider af døgnet. Priserne for det kommende døgn er oftest tilgængelig fra kl. 14.00.
For at dække evt. skjulte tariffer eller andre udgifter du pålægges af dit energiselskab, lægger vi 20 øre til en kWh. Dette opkræves ved din arbejdsgiver for at sikre, du ikke har ekstra udgifter til at lade din firmabil hjemme.
Forbrug og udbetaling
Find svar på spørgsmål om dit forbrug, regninger og udbetaling.
Vi aflæser dit forbrug på laderen/ladebrik og beregner den aktuelle strømudgift, uanset om I har fast eller variabel elaftale.
Du betaler din strømregning som du plejer. Vi afregner direkte med din arbejdsgiver, der hver måned modtager en opkrævning for dit forbrug, der udbetales til dig.
Udbetalingen foregår som kontooverførsel inden for 20 arbejdsdage i den efterfølgende måned.
Har du spørgsmål til afregning, kontakt os på bogholderi@base2charge.com.
Du kan altid få det fulde overblik over dit forbrug til både din private bil og din firmabil på vores kontrolpanel.
Her kan du se samtlige transaktioner og hvor meget det har kostet at lade dine biler.
For at kunne beregne dit forbrug baseret på korrekt data, skal du give os besked hvis:
– Du skifter mellem variabel og fast prisaftale.
– Du skifter elselskab.
– Du får installeret solceller.
– Du flytter adresse.
Vi hører gerne fra dig på info@base2charge.com.
For arbejdsgiveren
Forbrug og udbetaling
Find svar på spørgsmål om medarbejderens forbrug, opkrævninger og udbetaling.
Vi aflæser dit forbrug på laderen/ladebrik og beregner den aktuelle strømudgift, uanset om medarbejderen har fast eller variabel elaftale.
Vi indhenter priserne fra Energidatastyrelsen.
Medarbejderen betaler sin strømregning som han/hun plejer. Vi laver hver måned en opgørelse over medarbejderes udlæg, som vi opkræver af jer og udbetaler til medarbejderen.
Udbetalingen foregår som kontooverførsel inden for 20 arbejdsdage i den efterfølgende måned.
Har du spørgsmål til afregning, kontakt os på bogholderi@base2charge.com.
Du kan altid få det fulde overblik over jeres medarbejderes forbrug til at lade firmabilen på vores kontrolpanel. Under fanen “specifikationer” ser du en liste over alle medarbejdere i en valgt periode.
Virksomheden ejer ladeboksen. Hvis en medarbejder stopper, kan I derfor frit vælge, om medarbejderen skal overtage ladeboksen, eller om den skal tages ned. Omkostningen til nedtagning betales af virksomheden.
Hvis ladeboksen tages ned, kan det være muligt at opsætte den hos en anden medarbejder. Hvis den skal opsættes hos en ny medarbejder, skal vi have følgende oplysninger:
Navn, adresse, mail, telefonnummer samt reg.nr. og kontonummer.
Hvis medarbejderen ønsker at overtage ladeboksen, skal vi også have besked, så vi kan sikre, at den bliver registreret korrekt.
Vi skal have alle relevante oplysninger senest 1 måned inden, herunder dato for medarbejderens fratrædelse eller overtagelse, ladeboksens serienummer/producent-ID samt kontaktoplysninger på medarbejderen, hvis denne overtager ladeboksen.
For at kunne beregne medarbejdernes forbrug baseret på korrekt data, skal I give os besked hvis:
– Medarbejderen opsiges eller skifter arbejde.
– Virksomheden skifter adresse.
– Virksomheden skifter bank.
– Kontaktpersonen udskiftes.
Vi hører gerne fra dig på info@base2charge.com.