Kundehistorier: Borgergade Parkering
Her er det slut med lade- og parkeringsbøvl: Én ladeløsning, der opfylder alles behov
Forestil dig, at du kører rundt i det inderste af indre København. Du er naturligvis i elbil på vej til et vigtigt møde med en kunde. Men hvor skal du parkere? Og hvor kan du oplade, så du også kan komme hele vejen tilbage til kontoret igen?
Det er nok en frustration, rigtig mange kender til. Uanset om du har et forretningsærinde, er på ferie i hovedstaden, eller er fast beboer, kan det være vanskeligt både at finde parkering og ikke mindst en ledig lader, der passer til netop det ladeabonnement, du har.
Men hvad nu, hvis vi siger, at sådan behøver det faktisk ikke at være? Der findes en løsning helt centralt i København.
I Borgergade Parkeringshus parkerer både erhvervsfolk, hotelgæster og private deres biler. Og med vores ladeløsning er faciliteterne blevet gevaldigt forbedret.
“Tidligere havde vi en ladeløsning, som simpelthen ikke levede op til de forventninger, vi havde. Vi oplevede, at det var svært at komme i kontakt med kundeservice, og i en periode betalte vi faktisk penge for, at vores gæster med elbiler ladede op. Strømmen, vi købte, var dyrere end den strøm, vores gæster købte. Det var bare ikke holdbart,” forklarer direktør Per Moesgaard.

Derfor tog han kontakt til John Nyhøj Kristensen for at høre nærmere om en Base2Charge-løsning. Og det gjorde valget nemt.
“Løsningen, hvor du kan oplade uden abonnement, er helt ideel til vores parkeringshuse. Samtidig kan vi rent faktisk tjene lidt penge på strømmen ved hver ladning, fordi vi selv kan sætte prisen. Løsningen rammer præcist det behov, vi har,” siger Per Moesgaard med begejstring.
Samtidig er han meget glad for det store overblik, han har fået. Deres tidligere løsninger var uigennemskuelige. Nu kan Per og hans ansatte nemt følge med i, hvor meget der lades på de enkelte standere. Via et kontrolpanel har de adgang til alle data og kan holde øje med forbruget i realtid. Samtidig justerer systemet løbende priserne, så de passer til markedet, helt uden besvær.
Men når det kommer til, hvordan kundeservice fungerer i dag, må direktøren være os svar skyldig.
“Vi har haft meget god hjælp fra Base2Charges kundeservice i opstarten, men efter vi er kommet i gang, fungerer det bare. Det er nemt, og vi hører aldrig nogen klager fra vores kunder.”

Læs flere kundehistorier
“God løsning”, “Helt i top”, “Nemt, enkelt og ligetil”.
Det er bare nogle af de udtalelser, som vores kunder giver os, når vi har spurgt.
Vi har samlet en kollektion af kundehistorier, som du sikkert kan spejle dig i. Fra den lille virksomhed med én ladestander til den større virksomhed med flere ladestandere og medarbejderløsning.